Hvad så nu?

Vores næste rejse kommer til at ændre alt

Hello Beauties

De sidste par dage, har Martin og jeg været på en lille get away.
Martin synes nemlig at vi skulle forkæles med et ophold på Bandholm Hotel på Lolland, og sikke en dejlig oplevelse (Virkelig et anbefalings værdigt sted). Bandholm ligger lige knap 1,5 time fra København, så det er rimeligt overkommeligt at komme derned i bil.

Vi ankom onsdag sen eftermiddag, hvor jeg havde smurt madpakker hjemmefra. Så vi fik tjekket ind, også var det ellers ned til vandet for at nyde vores mad og drikke.
Efter skiftede vi til badetøj, og fik hoppet i vandet og solet os lidt.
Til aftensmaden havde vi booket bord på Bandholms restaurant, med udsigt ud mod havet. Vi spiste en lækker alacarte menu, og Martin fik selvfølgelig en lækker vinsmagning af Bandholms to somalier (som han i øvrigt kender privat). Vi havde en fantastisk aften, uden nogen mangler.

 

Torsdag morgen spiste vi en omgang lækker morgenmad, inden vi tog mod Frederiksdal. Frederiksdal er kendt for deres kirsebærvins produktion, og de er efterhånden ret anerkendte. Martin fik smagt en masse af deres produkter, mens jeg fik lov til at nyde en kirsebær is – men den var nu også ganske udmærket. Selvfølgelig kom vi hjem med et par flasker, som skal gemmes til juleaften.

 

Efter Frederiksdal, var vi blevet anbefalet at tage ud forbi Dodekalitterne som er et 12 årigt sten projekt. En stenhugger, hugger et hoved om året. Indtil videre er der 5 ansigter, og der skal laves endnu et i år. Så han er lige knap halvvejs.

Jeg overlevede at vandre derud – en lille gåtur på 20 minutter, hver vej. Men jeg blev noget overrasket over, hvor store stenene egentlig var. Så jeg var virkelig glad for at jeg gjorde det, og at vi fik oplevet stenene.

Fredag formiddag tog vi forbi Østergaard, som er en dansk vinproducent. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at vi elsker vin, og nyder det ofte (egentlig har vi ikke drukket vin i meget lang tid, da jeg jo er gravid). Men det er altid interessant, at opleve hvordan vinen bliver produceret, og høre vinbondens baghistorie. Jeg er selv vokset op i en familie, hvor vi flere år i træk kørte til Sydfrankrig og besøgte diverse vingårde. Så det med at jeg kan opleve det i en ”voksen alder”, er helt fantastisk, også får jeg en masse flash backs til min barndom (det er med at holde minderne i live, så de ikke går tabt).
Men vi blev vist rundt på vinmarken, og igen fik Martin smagt på lidt af hans vin og vi købte en flaske med hjem – som forhåbentlig først skal nydes til næste sommer, så jeg også kan få smagt den.

På vej hjem tog vi et stop ved ventegodtgård, hvor vi kunne plukke jordbær. Vi fik lige lidt over 1 kg, til 37 kr – så det vil jeg sige er billigt. Normalt går jordbær sæsonen til midten af juli måned, men der var masser af jordbær på planterne, og en del der endnu ikke var modne.

Alt i alt, har vi haft en helt fantastisk rejse, hvor vi kunne nyde hinandens selskab. Inden længe går den næste rejse mod rigs hospitalet, hvor rejsen vil fortsætte de næste 18 år. Det er en smule surrealistiske at tænke på, men hold nu op hvor vi glæder os til at møde vores kommende vidunder som inden længe melder sin ankomst.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad så nu?