Anerkendelse fra andre

Mit hjerte græder

Det er aldrig sjovt når ens kæledyr ikke har det godt.
Vega begyndte at blive skidt onsdag morgen. Hun sad helt stille inden på gulvet i stuen, hvor hun normalt logre med halen, og følger villigt med i alt hvad der sker i huset – især når vi er i køkkenet. Der var ingen tvivl om, at hun ikke var på toppen. Hun gik ind i sin 4 uge med løbetid (hvor den egentlig kun skal vare i 3 uger), hvilket også undrede os.

Da det ikke var muligt at få fri fra arbejde, afleverede vi hende til dyrlægen og tog på arbejde. Om eftermiddagen blev hun hentet, og dommen var en infektion i livmoderen. Infektions tallene havde dyrlægen ikke fået endnu, men de ville komme torsdag morgen også ville hun blive opereret fredag – da det var der han havde tid til hende. Det lød helt fint, så vi tog hjem med hende. Efter vi havde spist aftensmad begyndte hendes krop helt at dirre. Vi var ikke i tvivl, så vi ringede straks til akut dyrlægen. Heldigvis var det en klink forholdsvis tæt på os, og de valgte at indlægge hende natten over. Dyrlægen sagde at han ville kontakte vores egen dyrlæge og aftale nærmere med ham, om hvor hun skulle opereres – for det kunne ikke vente til fredag.
Torsdag morgen blev det bestemt at hun skulle blive hos dyrlægen hun havde overnattet hos. Der var ingen grund til at flytte hende, da man kunne risikere at infektionen spredte sig til blodet (hvilket giver meget god mening).

Vi blev ringet op om aftnen, om at vi godt kunne komme og hente hende. Så vi kørte ud og hentede hende. Hun så virkelig sølle ud men kunne lige logre lidt med halen. Hun havde en bodystocking på, som skulle forhindre hende i at bide i såret (den er simpelthen så smart), også undgår hun også at skulle have en krave på.

69a981e2-52da-426c-b5bf-3292f3fda8ee

Men det var ikke det rene lutter og lagkage. Hun sagde de mærkeligste lyde, og vi var en smule bekymret for om hun overhoved havde fået nok smertestillende. Men dyrlægen sagde at det smertestillende hun får/havde fået, var mere end rigeligt til hende, og at vi endelig IKKE måtte give hende mere end det planlagte (som vi selvfølgelig ikke havde gjort).
Her fredag morgen, er der noget mere liv i hende, men det gør stadig ondt helt inden i hjertet at se at hun ikke er på toppen.

 

Det at et dyr ikke at udtrykke hvor det gør ondt, er virkelig ikke sjovt. Det kan være frustrerende, da vi ikke ved hvor det gør ondt – men vi kan se at dyret ikke ser frisk/rask ud.

 

Vega er heldigvis på vej på benene igen. Men det tager lidt tid at komme sig over ♡

img_4902

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anerkendelse fra andre