Det forklarer de ekstra kilo

Det er efterhånden ret træls at få af vide

Hello Beauties

Hold nu op, hvor jeg nyder min graviditet fuldt ud. Alt går som det skal, og jeg mærker til babyen hele tiden. Umiddelbart jeg har indtil videre ikke fået flere gener, hvilket nok er derfor at jeg har det så godt i min gravide krop. Dog er min ryg en anelse mærket. Den gør ondt, og det gør min krop træt. Især fordi jeg ikke kan sove ordenligt om natten, fordi den gør ondt. Men det er en ganske naturlig del af at være gravid.
Jeg sover kun på siden (hvilket jeg har gjort de sidste par måneder), og det tager hårdt på min krop, til trods for at jeg støtter den op med puder rundt omkring mig.

Min mave er langsomt begyndt at strutte, og hånden på hjertet, så elsker jeg at vise den frem. Jeg gør simpelthen alt hvad jeg kan, for at klæde mig så folk kan se den flotte baby bule.

Jeg har efterhånden fået af vide, at jeg er flot gravid (tak til de søde mennesker som mener det). Jeg elsker at blive komplimenteret for min fine mave, og det liv min krop er i gang med at skabe. Jeg synes selv, at min krop håndtere det rigtig flot, og jeg tænker også at den nyder det den er igang med.

Der er dog en ting, jeg efterhånden er træt af at høre fra folk, og det er at jeg er lille. Jeg er i uge 32, og for at være helt nøjagtig er jeg i dag 31+3, og folk er rigtig glade for at kommentere på at min mave ikke er særlig stor. Og nej… Den er ikke kæmpe, men jeg er en høj pige og det gør at baby har masser af plads at boltre sig i (indtil videre). Bare fordi man er høj, betyder det ikke at ens organer er større.
Derfor er min mave ikke så stor, om der er andet genetisk ved jeg ikke. Jeg elsker min babybule, og det den er ved at lave. Men jeg er træt af, at flere forskellige folk, op til flere gange i løbet af en dag, skal kommentere på at min mave er lille.

Babyen vokser som den skal, og min mave måler det den skal. Det undersøger jordemoderen og lægen, når man kommer til de planlagte undersøgelser. Så alt er fint, og vores kommende baby er ikke for lille eller under udviklet. Baby har det godt, og nyder tilværelsen i maven. Jeg elsker min mave, og den er præcis som den skal være. Ligeledes er Martin også rigtig glad for den og mig. Så alt er godt her. Kvinde kroppene er forskellige, og ingen kroppe håndtere graviditeter ens.
Så et godt råd til jer derude, giv de gravide en kompliment for det de og deres kroppe har gang i, og ikke for hvordan maven ser ud/ikke ser ud ❣

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det forklarer de ekstra kilo